I det tidlige forår begynder starten på årets blomsterflor i skærehaven. En masse blomsterfrø skal sås for at der kan høstes blomster til brug i buketterne. Derfor følger blomsterne i skærehaven en naturlig sæson. Det betyder at du vil opleve at udtrykket ændrer sig i buketterne hen over sæsonen, efterhånden som noget takker af og noget nyt begynder at blomstre.
Sæsonen begynder med de første spæde forårsgrene og løgvækster til sæsonen slutter af med de lidt tungere sensommerblomster, som kunne være solsikke eller dahlia. Ud over de 1-årige sommerblomster, leverer havens staudebede også blomster til buketterne.
Når du modtager en blomsterbuket fra mig er det vigtigt at man ikke stiller sin buket i direkte sollys og husker at skifte vandet i vasen jævnligt og måske klippe lidt af stilkene løbende. Når nogle af blomsterne/fyldet bliver lidt triste at se på, kan man ’pille’ det ud af buketten. Du vil så opleve en buket der løbende ændrer sig, hvilket jeg syntes er enormt smukt og viser et naturligt forfald af buketten, fremfor at man smider hele buketten ud på en gang
Buket bestillinger modtages senest kl. 17 dagen før den skal bruges.Jeg bruger tid på at udvælge og sammensætte de smukkeste blomster og grønt fra min skærehave, som netop står klar til høst. Hvorfor det er vigtigt at du husker at bestille dagen før, da jeg ikke har mulighed for at binde din buket på selve dagen du skal bruge den. Buketter der skal afhentes uden for butikkens åbningstid, kan afhentes på aftalt sted.
Havebuketter bindes fra 250kr – Skriv/ring til mig på 26131549 for bestilling af buket.