I den gamle værkstedsbygning kan du finde skønne loppefund, ny brugskunst, tekstiler og et lille udvalg af spiselige lækkerier.
										Rundt om i butikken kan du finde mine håndplukkede vintageloppefund fra mine mange skattejagter rundt om i landet. Her finder du skønne loppefund der passer ind i den franske og nordiske landstil. Skønne zinkbaljer til haven, gamle krukker, dåser, farvet glas og stentøj der stadig kan bruges i køkkenet, gamle brødplader, fade, skåle og linnedkurve. Du vil desuden fra tid til anden kunne finde gamle møbler i butikken, som jeg har sat i stand og malet i fine farver.
										Du kan finde følgende interiør mærker i butikken: IB Laursen, Spliid og Manipura Living samt smukke botaniske tryk fra Blomsterpresseriet. Farmor og Mormor sørger for at der er fine hjemmestrikket karklude og håndklæder af bomuld i en væld af skønne farver til dit køkken.
Der er altid et mindre udvalg af grønne stueplanter i butikken og jeg laver friske blomsterdekorationer til jul og påske. Det er desuden muligt at bestille kranse til jul og påske.